Fregat-Lauges logo

Fregatten Jyllands galionsfigur forestiller Ran. Ran repræsenterer i denne afbildning, både den nationalromantiske forherligelse af Jyllands primære erhverv og de klassiske dyder, samt skandinavismens nordisk mytologi og folketro.
Og ifølge nordisk mytologi var Ran havets førstedame, og gift med havjætten Ægir. Hendes ni døtre er havets bølger og er hver benævnt efter bølgernes natur og egenskaber. Som hendes navn antyder (rán betyder røveri), er hun knyttet sammen med døden. Hun fanger druknede søfolk i sit net og fører dem til sit rige på havets bund. Ran er fremstillet i pommersk fyr af billedskærer Julius Magnus-Petersen og dennes to svende.

Hyrdestaven er en henviser til Jyllands landbrug, fiskenettet er en henvisning til fiskeriet ved Jyllands kyster, i højre hånd har hun et lille beskedent kornaks, et symbol på, at før Fregatten Jyllands tid, var meget af den jyske hede ikke opdyrket, så høsten i Jylland var ikke særlig stor. Fregatten Sjælland havde derimod en galionsfigur der højt hævet holder et stort forgyldt kornneg i højre hånd, og en plov i venstre hånd, som symbol på det Sjællandske landbrug, medens søbladene og muslingeskallerne, der ses omkring hendes fødder, er en allusion til de tvende have, som omkranser og beskyller den jyske halvø.

I dag mangler det lille kornaks, i Rans hånd, håber en dag det kommer tilbage.

Og hvor er det nu lige, man har set det smukke ansigt Ran har før, Ja først er det Fregatten Sjælland, de er meget ens, og hvis man går længer tilbage i historien, helt tilbage til 1503, der var der en person som hed Leonardo da Vinci, han malede Mona Lisa, med de samme træk og smil, men man kan også gå frem i tiden, til en person i Frankrig som hed Frédéric Bartholdi, i 1886 blev han færdig med en skulptur der fik navnet Frihedsgudinden. Så vi har nok alle set, om ikke andet så et biled af det smukke ansigt, med det forunderlige smil.


Lige som galionsfiguren Ran på stævnen, er der også en fortælling på agterspejl.

Spejlornament for skrue-dampfregatten JYLLAND. Egekvistene og stude hovederne. der er forbundet med rige ranker af kornaks, symboliserer skov- og landbrug, medens de to Neptunforke
og delfinerne ved skjoldets fod er en gentagelse af allusionen til den havomkransede halvø.
Skjoldet med løven over de ni hjerter er det Gothers våben fra del danske rigsvåben. Dette
skjold var en overgang fejlagtigt og ganske uheraldisk blevet gjort til Jyllands våben.
(Søetatens Eonstructionskammer September 1858).